Kompost i haven: kom i gang på fem trin

Kompost i haven er den nemmeste måde at forvandle køkkenaffald og haveaffald til gratis gødning. Du behøver en beholder, et hjørne i halvskygge og en nogenlunde balance mellem grønt og brunt materiale. Så klarer orme, svampe og bakterier resten på seks til tolv måneder. Her får du de fem trin, en liste over hvad der må og ikke må komme i, og en fejlfinding til de to klassiske problemer: lugt og fluer.

Hvorfor kompost i haven kan betale sig

En dansk husstand smider hvert år omkring 100 kilo grøntsagsrester, kaffegrums og andet organisk affald ud. Lægger du haveaffald oveni, er det flere hundrede kilo, som kommunen skal hente og behandle. I din egen kompost bliver det til 30 til 50 liter muld, der forbedrer jorden bedre end noget, du kan købe i en pose.

Kompost gør sandjord bedre til at holde på vand og lerjord lettere at grave i. Den fodrer regnorme og mikroliv, og lagt som jorddække i bedene holder den også ukrudtet nede. Se vores guide til ukrudt uden gift for, hvordan du bruger et lag kompost til at kvæle frøukrudt.

Trin 1: Vælg den rigtige kompostbeholder

Der findes tre typer, og valget afhænger af hvor meget affald du har, og hvor meget plads du vil bruge.

Åben kompost af brædder eller trådnet

Den billigste løsning. Fire pæle og noget hegn eller genbrugsbrædder, cirka en kubikmeter stor. Den passer til haver med meget grønt affald, fordi den er nem at vende med en greb. Ulempen er, at den tørrer ud om sommeren og bliver kold om vinteren, og at rotter og fugle lettere kommer til.

Lukket kompostbeholder af plast

En sort beholder på 200 til 400 liter med låg og luftslidser. Den holder på varmen og fugten og er svær for rotter at komme ind i, hvis den står på et fintmasket net. Det er det bedste valg til de fleste parcelhushaver, hvor køkkenaffald udgør en stor del. Prisen ligger fra nogle få hundrede kroner, og mange kommuner sælger dem billigt eller giver tilskud.

Isoleret varmkompost

En beholder med tykke, isolerede vægge, som holder temperaturen oppe hele året. Den nedbryder hurtigere og kan tage madrester, som en almindelig kompost ikke bør få. Den koster typisk over tusind kroner og kræver, at du fylder på jævnligt.

Til en lejlighed med altan er en bokashi-spand eller en ormekompost et alternativ, men det er en anden metode, som kræver sin egen guide.

Trin 2: Find det rigtige sted

Stil beholderen direkte på jord, ikke på fliser. Ormene og mikroorganismerne skal kunne vandre op i den nedefra, og overskydende vand skal kunne sive ud. Læg et fintmasket metalnet under, hvis du har set rotter i området.

Halvskygge er bedst. Fuld sol tørrer komposten ud om sommeren, og dyb skygge gør den kold og langsom. Placer den ikke længere væk fra køkkendøren end at du gider gå derud i regnvejr i januar. Er der 30 meter, ender skraldespanden med at få det hele.

Trin 3: Hvad må komme i kompost, og hvad må ikke

Komposten skal have to slags materiale: grønt, der er rigt på kvælstof, og brunt, der er rigt på kulstof. Tommelfingerreglen er cirka en del grønt til to dele brunt målt i volumen.

Grønt (kvælstof)

• Skræller fra frugt og grøntsager
• Kaffegrums og teblade, gerne med filteret
• Græsafklip i tynde lag
• Afskårne blomster og friske haveplanter
• Knuste æggeskaller

Brunt (kulstof)

• Visne blade fra efteråret, som du med fordel kan gemme i sække
• Kviste og grene klippet i stykker på under 5 centimeter
• Halm, savsmuld og høvlspåner fra ubehandlet træ
• Æggebakker, køkkenrulle og brunt pap uden tape og tryk, revet i stykker
• Tørt, visnet græs og stængler

Hold det ude

• Kød, fisk, ost og fedt: Lugter, tiltrækker rotter og nedbrydes dårligt i en almindelig kompost.
• Tilberedt mad og brød: Samme problem. Kun i en lukket varmkompost.
• Rodukrudt og ukrudt med frø: Skvalderkål, kvikgræs og mælkebøtter med frøstand overlever og spredes med komposten.
• Syge planter: Kartoffelskimmel, rust og meldug kan overleve. Kom dem i haveaffald til genbrugspladsen.
• Kattegrus og hundeefterladenskaber: Kan indeholde parasitter.
• Trykt pap, glittet papir og “bionedbrydelig” plast: Nedbrydes ikke inden for rimelig tid.
• Aske fra brændeovn: En håndfuld af og til er fint, men større mængder gør komposten basisk.

Rester fra fermentering som saltlage fra sauerkraut og kimchi må gerne komme i i små mængder, men skyl det værste salt af først. Har du fået smag for at lave det selv, finder du grundopskriften i vores begynderguide til fermenterede grøntsager.

Trin 4: Fyld på og hold balancen

Start med et lag på 10 centimeter grene og kviste i bunden. Det giver luft nedefra. Derefter lægger du på i lag, når du har noget: en spand køkkenaffald, så et lag blade eller revet pap ovenpå. Dæk altid det grønne til, så fluer ikke finder det.

Hav en sæk visne blade eller et bundt pap stående ved siden af beholderen. Det er den nemmeste måde at sikre nok brunt materiale, for grønt kommer af sig selv fra køkkenet, mens brunt skal planlægges.

Fugtigheden skal være som en opvredet svamp. Klem en håndfuld. Drypper det, er den for våd, og du skal tilføje brunt. Smuldrer det og støver, er den for tør, og du skal vande med en kande.

Vend komposten med en greb hver tredje eller fjerde uge i sommerhalvåret. Det blander materialet, lukker luft ind og sætter fart på nedbrydningen. En lukket beholder kan du nøjes med at stikke i med en kompostrører eller et stykke armeringsjern.

Trin 5: Høst og brug komposten

Efter seks til tolv måneder er den nederste del af beholderen blevet til mørk, smuldrende muld, der lugter af skovbund. Er der stadig kviste og æggeskaller i, sigter du dem fra med en grov rist og lægger dem tilbage øverst.

Brug komposten sådan her:

• Jorddække i bedene: 3 til 5 centimeter mellem stauder og buske om foråret.
• Jordforbedring i køkkenhaven: Et lag på 5 centimeter kultiveret let ned i det øverste jordlag.
• Pottemuld: Bland en tredjedel sigtet kompost med to tredjedele købt pottemuld. Ren kompost er for stærk og for tæt til stueplanter, men blandet giver den næring i månedsvis. Har du grønne planter i vindueskarmen, viser vores guide til luftrensende planter, hvilke der har mest glæde af næringsrig jord.
• Plænen: Et tyndt lag sigtet kompost revet ud over plænen i april giver græsset en god start.

Fejlfinding: når komposten lugter eller er fuld af fluer

Komposten lugter surt eller af rådne æg

Den er for våd og mangler luft. Typisk fordi der er kommet for meget græsafklip eller køkkenaffald på uden brunt imellem. Vend den grundigt, bland revet pap, blade eller halm i, og lad låget stå på klem et par dage.

Komposten lugter af ammoniak

For meget kvælstof, altså for meget grønt. Tilføj brunt materiale i rigelige mængder og vend.

Der sker ingenting, og den er tør

For meget brunt og for lidt fugt. Vand den igennem, og tilføj en spand frisk græsafklip eller kaffegrums for at sætte gang i bakterierne. Om vinteren er langsom nedbrydning normalt.

Bananfluer og små fluer

De lever af frugtrester, der ligger blottet. Dæk altid nyt køkkenaffald med et lag blade eller pap, og grav det gerne lidt ned. En lukket beholder med tætsluttende låg hjælper meget.

Rotter

Kommer efter madrester, brød og kød. Stop med at komme det i, læg et metalnet under beholderen, og vend komposten, så den bliver varm og urolig. Ser du rotter gentagne gange, skal du kontakte kommunen, som har pligt til at hjælpe.

Myrer

Et tegn på, at komposten er for tør. Vand den, og myrerne flytter.

Haveorganisationen Havenyt har en omfattende samling artikler om kompost og jordforbedring, hvis du vil dybere ned i emnet, fx om varmkompost og kompostering af større mængder blade.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at lave kompost?

Seks til tolv måneder i en almindelig beholder, hvis du vender den jævnligt og holder balancen. En isoleret varmkompost kan være færdig på tre til fire måneder.

Må kaffegrums og teposer komme i kompost?

Kaffegrums og papirfiltre er glimrende. Teblade også, men mange teposer indeholder plast, så tøm posen og smid selve posen i restaffald, medmindre den er mærket som komposterbar.

Må citrusskræller komme i kompost?

Ja, i små mængder. De nedbrydes langsomt, så skær dem i mindre stykker. Store mængder gør komposten sur.

Hvorfor lugter min kompost?

Næsten altid fordi den er for våd og har for lidt luft. Vend den, og tilføj tørt, brunt materiale som blade, pap eller halm.

Kan jeg kompostere om vinteren?

Ja. Nedbrydningen går i stå ved frost, men du kan blive ved med at fylde på. Når det bliver varmt i april, går det i gang igen.